Regeringspartierne støttes hovedsageligt udenfor storbyerne

Grafik: Leonora Nielsen
Text: Britta M. Lindqvist & Leonora Nielsen
30-12-2022

Den nye regering er en flertalsregering, den første på længe, hvilket betyder at regeringspartierne tilsammen har over 50% af stemmerne. Man kan gå ud fra, at de derfor også har flertallet lokalt rundt om i landet, men jeg blev nysgerrig på hvor det ikke er tilfældet.

Siden er designet til at ses på en computerskærm, men hvis det er svært at læse tekster på en lille skærm kan du slå .

(Tryk eller før musen over grafikken for at se hvor mange der stemte på et parti, som nu sidder i regeringen.)

Grafikken viser hvor mange procent, der enten stemte på et nuværende regeringsparti ved folketingsvalget 2022, eller på et parti som ikke kom med i regeringsdannelsen. At en person stemte på et regeringsparti, er ikke ensbetydende med at han/hun/hen er for den nuværende regeringssammensætning. Vi kan alligevel få et indblik over hvor mange der lagde sin stemme på et af regeringspartierne.

I de største byer i Danmark, dvs. København og Århus, har stemmerne hovedsageligt landet på de partier, der nu er udenfor regeringen, i mens borgere på resten af Sjælland og i Jylland samt på Bornholm og Fyn har afgivet flere stemmer til de nuværende regeringspartier. Stemmerne er dog overvejende meget ligeligt fordelt mellem begge “sider” over hele landet, der er sjældent mere end sammenlagt 60% for partier i eller udenfor regeringen. Hvis vi forestiller os at den gamle regeringssammensætning havde fortsat, hvilket også var en reel mulighed, havde der været en mindretalsregering. Om det havde været en god løsning er måske en smagssag og op til ens politiske overbevisning at vurdere (syntes jeg i hvert fald), men værd at tænke over.

Til sidst så kan vi også dykke ned i hvordan hvert enkelt parti nu står rundt om i landet, i forhold til hinanden. Her er regeringspartierne, men du kan selv vælge partier ved at trykke på parti bogstaverne nedenfor.

Viste partier:

Designet på siden er stærkt inspireret af en lignende grafik af Alberto Cairo om valget i Brazilien 2010, som kan ses her og er beskrevet i hans bog “the truthful art”. Som Alberto Cairo skriver så kan “radardiagrammer” ofte være problematiske bl.a. fordi man kan fordreje hvordan den samme data udtrykkes ved at ændre på rækkefølgen af datapunkter, i det her tilfælde opstillingskredse. Her er storkredsene placeret på cirklen i cirka den samme retning som hvis det var et kompas, og vi stod midt i Danmark. På den måde kan vi sammenligne forskellige geografiske områder. Et oplagt alternativ kunne have været et kort med farveintensitet baseret på procent stemmer for/imod.

Her kan vi hurtigere se at storbyerne fik færre stemmer for regeringspartierne. Problemet er at det kan være svært at sammenligne farver nøjagtigt, og størrelsen på opstillingskredsene forvrænger billedet - f.eks. så er der cirka aflagt lige mange stemmer på Nørrebro og Lolland, men Lolland har over 300 gange størrer areal end Nørrebro. En sidste meget simplere måde at at vise resultatet på kunne være et søjlediagram, men for at være ærlig så har vi allerede set rigeligt med søjlediagrammer.

Data: Danmarks Statistik
Kort: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering


Mere

Seneste